Barnet mellem 6 og 20 måneder

I denne alder skaber barnet sædvanligvis en unik tilknytning til forældrene. Her er det normalt, at barnet protesterer, hvis forældrene forsvinder ud af rummet. I slutningen af denne fase regner barnet dog med, at forældrene kommer igen, når de har været væk en stund.

Barnet behøver her en bestemt voksen at knytte sig til. Forældrenes eller plejernes opgave med henblik på at opmuntre barnets udvikling i denne fase er at møde barnets basale behov, være tilgængelige og have meget fysisk kontakt med barnet. Det er vigtigt at undgå overnatninger borte fra barnet og pasning af barnet i længere tid af andre.

Tegn på at barnet eventuelt ikke har fuldført denne fase kan være:

  • Barnet kan slå forældrene i ansigtet, spænde kroppen bagover i en bue, når forældrene holder det, vende blikket bort eller kun anvende øjenkontakt, når det skriger
  • Barnet kan se forvirret ud eller som om det er i chok
  • Barnet synes at lede efter en speciel forsvunden person
  • Barnet sover alt for meget eller alt for lidt
  • De fleste børn der flyttes rundt mellem forskellige børnehjem/plejefamilier m.m. bliver syge, når de ankommer til deres nye familie
  • Barnet virker deprimeret, flakker mellem forskellige aktiviteter, sover meget og virker irriteret
  • Barnet spiser uhæmmet meget eller alt for lidt

Hvad jeg som forælder kan gøre for at opmuntre tilknytningen i denne fase:

  • Anvend rådene fra fasen 0-9 måneder. Barnet vil tit regrediere (virke yngre end det faktisk er), når det flyttes til sin nye familie.
  • Forældrene må derfor agere overfor barnet, som om det var yngre, for senere at kunne føre det videre fremad i udviklingen
  • Klap barnets håndflader eller fødder sammen, når du taler med eller krammer barnet
  • Øg øjenkontakten med barnet så meget, som det er muligt. Sørg for at der altid indtræffer behagelige ting efter øjenkontakten (latter, leg, kys m.m.)
  • Fotografer dig og barnet, når i sammen har gode stunder. Lav en bog af dem til barnet eller forstør dem og sæt dem op på væggen
  • Ræk hånden ud efter barnet og rør ved dets kind, når det er nært dig. Kinderne er følsomme områder hvad gælder tilknytning
  • Bær barnet meget
  • Fortæl altid barnet at du kommer tilbage, hvis du må gå for en stund
  • Lad barnet være hos dig og anvend minimal børnepasning af andre. Undgå helst børnepasning i det hele taget

Følgende kendetegn er tydelige for det barn, der har fuldført fasen 6-20 måneder:

  • Barnet foretrækker tydeligt, at det er dig, der trøster det, hvis det har slået sig eller er sygt
  • Barnet gør forskellige ting for at få din opmærksomhed
  • Barnet kigger på dig for at søge støtte, når det står i fremmede situationer
  • Barnet kan lide, at du krammer det
  • Barnet ler og griner sammen med dig med fuld øjenkontakt
  • Barnet tilbringer meget tid nær ved dig
  • Barnet protesterer ofte, når du går fra det
Share/Bookmark