Historie

Befolkningen i Nigeria har en omfattende historie og arkæologiske fund viser, at området har været beboet så tidligt som 9000 f.Kr. Der er i rigt omfang fundet terracotta- og bronzefigurer fra de tidlige stamme-kulturer.

Nigerianske arkæologiske brugs- og kunstgenstande

De første europæere, der nåede Nigerias kyster, var portugisiske opdagelsesrejsende. Det var ligeledes disse portugisere, der navngav den by, vi i dag kender som Lagos, efter den portugisiske havneby Lagos på Algarve-kysten. Den dag i dag er portugisiske efternavne fortsat meget almindelige i Nigeria.

I forlængelse af Napoleonskrigene udvidede briterne deres handel med Nigeria og i 1885 gjorde de krav på de vestafrikanske områder. Kravene blev internationalt anerkendt og i 1900 kom handelsområdet under kontrol af den britiske regering, der dermed konsoliderede deres magt over det område, vi i dag kender som Nigeria.

De vestlige stormagters opdeling af det afrikanske kontinent ca. år 1812

Den 1. januar 1901 blev Nigeria udråbt til et britisk protektorat og landet blev delt i tre:

  • Kolonien Vestnigeria, hvor befolkningen var hovedsagelig Yoruba
  • Østnigeria, hvor befolkningen var hovedsagelig Igbo
  • Protektoratet Nordnigeria, hvor befolkningen var hovedsagelig Hausa.

Skridt mod en moderne økonomi og uddannelse, som vi kender det i den vestlige verden, udvikledes hurtigere i den sydlige del af landet end i den nordlige – konsekvenserne af dette mærkes fortsat den dag i dag i det politiske liv i Nigeria.

Efter 2. Verdenskrig voksede den nigerianske nationalisme og dermed også kravene om uafhængighed fra briterne. For at imødekomme dette udarbejde den britiske regering nye forfatninger, der havde til hensigt at flytte Nigeria mod selv-styre på et repræsentativt og stadig mere føderalt grundlag.

I midten af det 20. århundrede fejede en stor bølge pro uafhængighed over hele Afrika. Efter mange år med britisk styre, kunne Nigeria den 1. oktober 1960 fejre sin uafhængighed fra briterne. Den nye regering blev en koalition af konservative partier:

Den Nigerianske Folkekongres (NPC) der var et parti domineret af befolkningen i den nordlige del af landet, og dermed også med rod i den islamiske tro.

National Council for Nigeria og Cameroon (NCNC) der var et parti domineret af Igbo-stammen og dermed også med rod i den kristne tro. Partiet blev ledet af Nnamdi Azikiwi, der i 1960 blev Nigerias første Guvernør.

Oppositionen udgjordes af det relativt liberale Action Group (AG), der blev ledet af Obafemi Awolowo. Partiet var i vid udstrækning domineret af folk fra Yoruba-stammen.

Som et resultat af folkeafstemningen i 1961 blev der en udpræget uligevægt i statsdannelsen. Det sydlige Cameroun valgte at slutte sig til republikken Cameroun, mens det nordlige Cameroun valgte at forblive som en del af Nigeria.

Nationen løsrev sig fra den britiske arv ved i 1963 at erklære sig selv for en føderal republik med Azikiwi som den første præsident og landet blev over nogle år opdelt i 36 delstater og en føderal hovedstad – Abuja.

Læs mere om de enkelte nigerianske stater her

Opdelingen af Cameroun resulterede i, at den nordlige del af Nigeria nu var langt større end den sydlige del. Ved valget i 1965 blev oppositionspartiet Action Group (AG) udmanøvreret fra den politiske scene af Nigerias vestlige region og det nydannede Nigerianske Nationale Demokratiske Parti. Dette parti bestod af en sammensmeltning af konservative Yorube-elementer kraftigt støttet af den føderale regering med baggrund i tvivlsomme valgprocesser.

Det Igbo-dominerede NCNC-parti blev efterladt i en sårbar position og partiet dannede en svag progressiv alliance med resterne af AG-partiet.

Uligevægten i statsdannelsen og tvivlsomme omstændigheder omkring valgprocesser førte i 1966 til flere på hinanden følgende militær-kup. Denne rækkefølge af begivenheder resulterede i en stigning i de etniske spændinger og volden i landet. Folket fra specielt Igbo-stammen blev som et resultat af både etniske og religiøse grunde ofre for volden, hvilket resulterede i, at Igbo´erne i stigende grad ønskede selvstændighed og beskyttelse mod militærets vrede.

I maj 1967 erklærede den østlige del af regionen sig for uafhængige med dannelsen af staten Biafra, hvilket også var startskuddet til den nigerianske borgerkrig, idet Nord- og Vestnigeria den 6. juli 1967 angreb Biafra. Borgerkrigen varede 30 måneder – frem til januar 1970.

Som en følge af borgerkrigen blev de etniske stridigheder i Nigeria om muligt endnu mere synlige.

Under 1970´ernes olie-boom tiltrådte Nigeria OPEC og milliarder af dollars fra olieproduktionen i det olie-rige Niger-delta strømmede ind i den nigerianske statskasse. Desværre var den stigende korruption på alle niveauer i regeringen skyld i, at indtjeningskilden ikke kom folket til gode og store beløb forsvandt til private konti i andre lande på bekostning af det nigerianske folk og den nigerianske økonomi. Den føderale regering blev hurtigt centrum for politiske magtkampe og som olieproduktionen og afkastet heraf tiltog, skabte den nigerianske regering en meget farlig situation for sig selv, da den blev tiltagende afhængig af olieproduktionen og det internationale marked i forhold til at holde stabilitet i statsbudgettet og økonomien i Nigeria som helhed. Dette skulle vise sig at være undergangen for det føderale Nigeria, og frem til 1999 oplevede Nigeria flere voldelige og blodige militær-regimer.

Nigeria opnåede igen demokrati ved valget af Olusegun Obasanjo (Yoruba og tidligere militær-leder) i 1999 og igen i 2003, om end valgene, der udråbte Obasanjo til præsident, blev betegnet som ufrie og uretfærdige. På trods heraf har Nigeria vist markante fremskridt i forsøgene på at bekæmpe den statslige korruption og fremskynde udviklingen af landet, men mens Obasanjo viste vilje til at bekæmpe korruptionen, blev han af modstandere beskyldt for selv at tage del i den.

Ved valget i 2007 kom Umaru Yar´Adua fra Folkets Demokratiske Parti til magten.

Umaru Yar´Adua

Valget blev overværet og fordømt af det internationale samfund på baggrund af massive fejlbehæftninger, og etnisk vold på baggrund af olieproduktionen i Niger-deltaet, tværreligiøse forbindelser og utilstrækkelig infrastruktur er desværre fortsat store og aktuelle problemer i landet. Nigerias mange stater afspejler også landets omtumlede historie og vanskelighederne ved at forvalte en så heterogen nation på alle niveauer i regeringen.

Nigerias nuværende præsident hedder Goodluck Jonathan og kom til magten efter Umaru Yar´Adua´s død i 2010.

Goodluck Jonathan

 

 

Share/Bookmark