Rejseforedrag om Nigeria
Torsdag den 30. januar 2014 kl. 17.30 – 20.00 inviterer Nørrebro Ny Rejseklub 2200 Globetrottere til et forrygende arrangement om at bo og arbejde i Nigeria:
”Rejseforedrag om Nigeria”
Kim Højgaard Rasmussen har boet og arbejdet 30 år i Afrika – de sidste 12 år i Nigeria. Et land som de færreste selv nok så berejste Nørrebro-borgere har besøgt.
Kim Højgaard Rasmussen debuterede i 2013 som forfatter med bogen ”Billedet hænger skævt – 122 gode råd til forretningsmanden i Afrika”.
Foredraget vil tage udgangspunkt i nogle af bogens sjove anekdoter og gode råd. Bag bogens titel gemmer sig en viden om, at det kan være lidt af en udfordring for en dansk forretningsmand at arbejde i en kultur, hvor det fx ikke er kutyme at bruge vaterpas …
Hvorfor så få turister finder vej til det frodige og farverige olieland, kan du spørge Kim om, når vi efter foredraget spiser sammen i Café le Rouge.
Foredraget foregår i Nørrebrohallen på Bragesgade nr. 5, mødelokale 2, 2.sal. Fællesspisningen foregår i Café Le Rouge. Bemærk ingen elevator.
Pris 99 kr. for foredrag og fællesspisning med et glas øl/vin eller vand til maden.
Det vil være muligt at købe et signeret eksemplar af ‘Billedet Hænger Skævt’ til arrangementet til en særpris på 200,- kroner.
http://www.elokal.dk/Shop/
Nørrebro Ny Rejseklub 2200 Globetrottere er iøvrigt en åben klub for alle, der vil mødes til rejseforedrag og fællesspisning i Café Le Rouge den sidste torsdag i måneden.
November 27, 2013
·
ester ·
No Comments
Posted in: Uncategorized